mellemrum

rumdesign

Lidt kan forandre alting. Nogle gange skal der faktisk næsten ingenting til, for at et ellers uoverskueligt puslespil går op.

En bedre udnyttelse af de eksisterende m2 kan gøre en verden til forkel.

 

Vi har haft mange kunder, som har gået og troet, at de ville blive nødt til at rive deres lille træhus ned og bygge et nyt,

eller udvide for at få plads nok. Tit har meget mindre kunnet gøre det.

 

En proces med Mellemrum handler ikke bare om, hvor meget man kan få, hvor mange m2, man kan udvide med,

hvor dyrt det kan gøres, eller hvor højt, vi kan få til loftet. Det handler om, hvad der er vigtigt.

 

Det hjælper ikke, at lave de perfekte rammer omkring vores liv, hvis vi ikke har mulighed for at nyde dem,

fordi vi har sat os i en kæmpe gæld, der skal betales af, så vi hele tiden bliver nødt til at gå på arbejde.

 

Og det går ikke at skabe et hjem, der er kantet, kridhvidt og strømlinet, hvis det slet ikke er sådan nogle mennesker, vi er indeni ...

En reol, som også er en trappe. Og så en brandmandsstang. Her er det husets frue, som har været kreativ på tegnebrættet. Og med vores absolutte yndlingstømrer som back-up. Mellemrum er stolt og påskønner de samarbejder, der resulterer i, at kunden tager ejerskab og selv går i gang med at skabe. Der kommer et bedre og mere pesronligt projekt ud af det. Og så er det meget billigere selv at tegne, end at få sin arkitekt til det ;)

En folde-dør mellem køkken og terrasse kan ændre måden, man bruger sit hus på - specielt i sommerperioden. Desuden optimeres lysindfaldet og fornemmelsen af at 'ude' og 'inde' smelter sammen.

Man kan komme mange ideer igennem på et stykke ternet papir. Tit sætter vi de allerførste streger i samarbejde med dig, så udgangspunktet er på plads. Vi tager også en lang snak om, hvad I er for nogle mennesker, hvad I sætter pris på i jeres liv, så jeres nye hjem kan rumme jer på den måde, der er mest optimal. Økonomi er også en vigtig snak, for projektet skal passe til pengepungen - og gerne efterlade overskud til at nyde og ikke give ondt i maven ...

En hems med ekstra sovepladser kan være en god løsning, når pladsen er knap. Og ungerne elsker det. De gode løsninger opstår, når man bevidst vender minusser til plusser: En stram økonomi, ganske få m2, en nordvendt grund, en lavloftet stue ... Det er i begrænsningen, det interessante og 'skæve' opstår. Dét, der gør et projekt personligt og udstråler noget særligt om, hvem vi er som mennesker.

I et byggeprojekt er det vigtigt med samvittighedsfulde tovholdere, et grundigt tegningsmateriale og løbende tilsyn. Hos MELLEMRUM arbejder vi kun sammen med håndværkere, vi stoler 100% på; du bliver løbende opdateret på projektets udvikling - og hvis du har mod på det, kan du selvfølgelig både være med til at tegne, bygge og projektlede.

Gennemsyn skaber sammenhæng og fornemmelse af større rum. Her er adskillelsen skydedøre, der forsvinder i væggen. Hvis man har brug for at adskille, er det nemt gjort - ungerne kan lege i stuen, og de voksne kan sludre uforstyrret i køkkenet. Der er lagt genbrugte trægulve, som understreger overgangen. Vinduet i det fjerne vender stik vest. Om aftenen vil solen strømme helt ud i det forreste rum.

Et smukt rum handler ikke om, hvor mange penge, der er brugt på at bygge det. Det handler om, at man har tænkt sig grundigt om, prioriteret og har haft øje for detalje og helhed på én gang. Og det er noget, vi er ret gode til hos Mellemrum. Hvis vi selv skal sige det ...

Lene & Benny mangler plads i deres kolonihavehus, da de har 6 børn og gerne vil have mulighed for, at alle kan spise sammen. De regnede faktisk med at skulle bygge til, men vi fandt en løsning, hvor funktionerne i huset i stedet blot byttedes rundt, så pladsen blev bedre udnyttet. Dette betyder, at de ikke behøver gå i banken for at realisere deres drøm.

Mai & Anders havde brug for både en entré og et hjemmekontor. Vi rykkede rundt på funktionerne, satte en skillevæg med opbevaring op og fik plads til det hele. Væggene er beklædt med lakeret OSB-plade, alle karme er hvide og matcher Woodoo og Motor, som også bor i huset. Mai er i øvrigt MELLEMRUMs højt værdsatte fotograf.

Se under 'venner' <3

 

 

Når huse 'knopskyder' sker der noget magisk med indretningen - der dannes små nicher både inde og ude, solrige og skyggefulde kroge, hvor man kan putte sig i forårssolen; hemse, man kan gemme sig i og store åbne rum under de forskellige tagkonstruktioner, der fortæller en historie om det, som var engang.

Har alle ret til et fedt køkken? Eller har vi mon bare ret til - og behov for - et sted, hvor vi kan være varme, mætte, trygge og sammen? Når vi bygger og laver om skal vi passe på, at ideerne ikke løber af med os. Mere vil nogle gange have mere - og det kan blive for meget. Specielt for pengepungen ...

Denne reol er ikke bare en reol - den udgør samtidig konstruktionen, der bærer taget i familiens nye stue. Og så er bøger jo hyggelige. Ligesom musikinstrumenter, sovende katte og buldrende brændeovne ...

mellemrum

det optiske tårn, refshalevej 163D 1. sal, 1432 K

telefon 40878887/28198564

mail@tegnestuenmellemrum.dk

www.mellemrum.one

Copyright © All Rights Reserved